onsdag den 11. februar 2009

En blog om Paris FC - 2. del.


Første sæson bliver en hurtig gennemgang, da den allerede er færdigspillet.


Vi startede ud med 6 venskabskampe mod 5 relativ ukendte hold. Desuden mødte vi Sparta Rotterdam fra Holland. Disse kampe blev brugt til at spillerne kunne vænne sig til en ny taktik. Vi stillede op i en 3-4-1-2 formation med vægten på det offensive, og meget af spillet skulle gå gennem den offensive midtbanespiller. Meningen var at han skulle komme frem til en masse chancer, og også være manden med sidste aflevering. Den taktik kom til at fungere rigtig godt.

De 6 venskabskampe forløb fint med 3 sejre og 3 uafgjorte, og vi vandt endda 4-0 over Sparta.

Herefter var vi klar til turneringsstarten. Vi lagde ud med at vinde de første 3 kampe, og var på førstepladsen i ligaen. En førsteplads som vi siden beholdt hele efteråret.
Stillingen pr. 1. december 2007:
http://i129.photobucket.com/albums/p232/Brodtgaard/FranskeNationaleLigatabel.png

I pokalturneringen trådte vi ind i 7. runde, og mødte Chamois Niortais fra Ligue 2. Det blev en tæt kamp, som endte 2-2 i den ordinære spilletid. Vi fik dog scoret en gang i den forlængede spilletid, og vandt derfor 3-2. I 10. runde måtte vi dog sige farvel efter et fortjent nederlag til Nancy fra Ligue 1.

Januars transfervindue blev brugt til at forstærke os med Unai. En stærk spansk forsvarsspiller med gode evner i hovedspillet, og vi fik ham på fri transfer. Desuden blev Diawara Abdoulaye og Fabbien Raddas solgt for henholdsvis 200.000 kr. og 160.000 kr.

Vi kunne derefter koncentrere os om ligaen, hvor vi klarede os godt. Vi vandt rækken, og rykkede op i Ligue 2. Bestyrelsen var meget tilfredse med resultatet, og var spændte på den kommende sæson.

Slutstilling 1. sæson:

Vores topscorer blev gamle Teddy Bertin. Den mand er giftig.
De fleste af hans mål blev scoret på hovedstød efter hjørnespark, men han fik også lavet en del straffe- og frisparksmål.
De fleste af vores spillere er ikke gode nok til næste sæson i Ligue 2, så der skal handles i sommerpausen.
I næste update vil jeg give en gennemgang af spillerhandler, og af spillertruppen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar