onsdag den 25. marts 2009

En blog om Paris FC - 20. del.

24. dec. 2010

Efter kvalifikationen til gruppespillet i Uefa-cuppen, skulle vi igen i kamp i Ligue 1.

Paris FC - Nice 2-2
1-0 Arturo Vidal (3)
1-1 Habib Bamogo (8)
2-1 Arturo Vidal (56)
2-2 Kikín Fonseca (67)
MOM: Arturo Vidal
Vi kommer hurtigt foran, men desværre udligner Nice lige efter. En meget lige kamp ender med et point til begge hold.

Bordeaux - Paris FC 1-1
0-1 Alejandro Alonso (2)
1-1 Marouane Chamackh (34)
MOM: Alejandro Alonso
Vi har de sidste to kampe eksperimenteret lidt med at spille med en sweeper bagved de fire forsvarsspillere i et forsøg på at lukke helt af for modstanderne, men det ser ikke ud til at hjælpe. Vi lukker mål ind i næsten hver kamp. Vi lukker dog ikke så mange mål ind som sidste år. En svær udekamp slutter igen uafgjort.

Uefa-cup, gruppespillet 1. kamp

Paris FC - Levski 4-0
1-0 Arturo Vidal (18)
2-0 Toto Tamuz (30)
3-0 Damien Le Tallec (str 35)
4-0 Darijo Srna (90)
MOM: Arturo Vidal
Vores første internationale i gruppespillet ender i den største jubel. Vi lammetæver Levski med 4-0. Jeg vælger at stille op i vores gamle kendte 3-4-1-2 opstilling. Vi lukker jo alligevel mål ind lige meget hvor mange forsvarsspillere vi stiller op med. Men mærkeligt nok lukker vi helt af nede bagi. Levski har kun et eneste skud inden for målrammen, mod vores 12 skud. Vi får de tre point, og kan næsten ikke vente til næste kamp, som er mod Ajax.
Lidt skuffende at der kun møder lidt over 18000 tilskuere til kampen.

Liga-cuppen 4. runde

Paris FC - Stade Brestois 1-0
1-0 Thiago (82)
MOM: Pierre Ebede (Brestois)
Thiago scorer et af sine sjældne mål. Vi har mange chancer i kampen, men deres keeper står en god kamp, og bliver da også valgt til kampens spiller. Vi er videre til 5. runde.

Ligue 1

St. Etienne - Paris FC 1-1
0-1 Damien Le Tallec (26)
1-1 Carlos Carmona (58)
MOM: Carlos Carmona (St. Etienne)
En lidt halvkedelig kamp uden ret mange chancer ender med et point til hvert hold.

Paris FC - FC Lorient 4-0
1-0 Emmanuel Osei (34)
2-0 Arturo Vidal (45)
3-0 Toto Tamuz (58)
4-0 Arturo Vidal (79)
MOM: Arturo Vidal
Vi sidder fuldstændig på kampen. Lorient er overmatchet. Endnu en kamp med rent bur, og endnu engang hvor vi stiller op med kun 3 forsvarere.

Troyes AC - Paris FC 1-2
0-1 Arturo Vidal (19)
0-2 Toto Tamuz (84)
1-2 Alexandre Lacazette (89
MOM: Cyrille Merville (Troyes)
Igen en kamp hvor vi sidder på både spil og chancer, men har svært ved at score. Keeperen fra Troyes bliver man of the match. Vi har inden denne kamp skrevet kontrakt med Achille Emana. En god offensiv midtbanespiller som vi fik fra Marseille. Han fik en nogenlunde debut - ikke prangende men en hæderlig indsats. Han er dog spærret i Uefa-cuppen for os.

Uefa-cup, gruppespillet 2. kamp

Ajax - Paris FC 2-2
1-0 Christian Maidana (9)
2-0 Dmitry Torbinskiy (44)
2-1 Henri Saivet (70)
2-2 Henri Saivet (86)
MOM: Henri Saivet
Vi stiller igen op i en flad 4-4-2 opstilling, men kommer lynhurtig bagud. vi får os langsom kæmpet ind i kampen igen, men får en kold dukkert lige inden pausen, hvor Ajax øger til 2-0. I anden halvleg skifter vi tilbage til vores 3-4-1-2 formation, og begynder at få overtaget i kampen. Henri Saivet bliver skiftet ind i stedet for en svagt spillende Gomis. Saivet kommer ind da der er spillet 57 minutter, og når at score to mål, og bliver kampens spiller.

Ligue 1

FC Sochaux - Paris FC 3-5
1-0 Sébastian Grax (6)
1-1 Darijo Srna (16)
2-1 Álvaro Santos (22)
2-2 Arturo Vidal (35)
3-2 Álvaro Santos (45)
3-3 Toto Tamuz (61)
3-4 Damien Le Tallec (81)
3-5 Henri Saivet (85)
MOM: Álvaro Santos (Sochaux)
Ja vi lukker 3 mål ind, men får alligevel de tre point. Vi stiller igen op i den flade 4-4-2, men det ser ikke ud til at det virker ret godt forsvarsmæssigt. Den tidligere Fck-spiller Álvaro Santos scorer to gange imod os.

Uefa-cup, gruppespillet 3. kamp

Paris FC - F.C. Barcelona
Dette er årets kamp. Dette er den kamp vi alle har ventet på. Vi har ventet både med længsel, og også med lidt frygt. Frygt for ikke at falde helt igennem, når vi skal måle os med de allerbedste. Alle spillerne er sat helt op, og står og tripper i spillertunnellen. De står ved siden af nogle af verdens bedste spillere. Kampen kan gå igang...

Startopstillingerne:
http://i40.tinypic.com/vxkjt.jpg

Der er kun spillet 5 minutter da Alonso finder Osei, som spiller bolden videre til Francia. Francia styrer direkte mod målet... Han forsøger at loppe bolden over Valdés... Det lykkes! Francia scorer til 1-0. Vi er foran mod selvelste Bacelona! Bare to minutter efter opsnapper Vidal bolden fra Ronaldinho, og spiller den videre til Srna. Srna lægger hurtigt en præcis aflevering til Saivet, som lægger bolden forbi en fortvivlet Valdés. 2-0 til Paris. Barcelona kunne ikke have fået en værre start. Jeg tror næsten ikke mine egne øjne, og har svært ved at få armene ned igen.

Da der er spillet 9 minutter, spiller Iniesta Elano fri på midten. Han spiller bandespil med Eto'o og er pludselig helt fri foran målet, og har let ved at reducere til 2-1.

På det efterfølgende angreb erobrer Vidal bolden fra Eto'o, og sender en lang aflering afsted til Gomis. Gomis får fat i bolden langt oppe på Barcelonas halvdel, og sender den videre til Alonso, som finder Le Tallec i dybden. Le Tallec tager et frækt træk forbi Valdés, og kan let score i det tomme mål. 3-1 til Paris efter bare 11 minutter og 28 sekunder. Det er en forrygende start på kampen. Jeg beder spillerne trække sig lidt længere tilbage på banen, og skærme Barca's verdensstjerner af. Stillingen er uændret ved pausen.

Kort ind i anden halvleg spiller Xavi og Iniesta lidt bandespil, og finder Elano foran målen, han tager et træk uden om Vidal, og lægger bolden i det lange hjørne og reducere til 3-2.

Da der mangler 10 minutter har Barcelona indkast langt oppe på vores banehalvdel. De tager det hurtigt, og spiller Dos Santos fri på midten, han finder Elano i højre side. Elano skyder... Skuddet rammer Srna og snyder Fraga i målet. Srna scorer selvmål! Barcelona har udlignet til 3-3 her kort før tid. Spillerne appellerer for offside, men linievogteren gider ikke høre på det. Spillerne hænger med hovederne... Barcelona presser på for at få det afgørende mål. De spiller nu med 4 mand fremme og presser og presser.

Da der er spillet 89 minutter opfanger Thiago bolden i eget felt, og sender den frem til Le Tallec, som står ved midterlinien Le Tallec spiller bolden ud på fløjen til Trecarichi. Han har bolden - kigger op og finder med aflevering Francia i dybden. Francia giver alt hvad han har i sig, og løber og løber med Gabriel Milito i hælene... Han nærmer sig målet.. skyder.... Den er der! Francia scorer!! Han kaster armene i vejret. Jeg ryger ind på banen og jubler. Vi er foran 4-3! Barcelona har ikke mere. Vi vinder kampen. Det er virkelig en overraskelse og en kanon indsats af drengene. Jeg får et gult kort for at løbe ind på banen, men jeg er ligeglad. Jeg giver sgu champagne til drengene efter kampen! Med sejren har vi kvalificeret os videre fra gruppen.

Paris FC - F.C. Barcelona 4-3
1-0 Juan Pablo Francia (5)
2-0 Henri Saivet (7)
2-1 Elano (10)
3-1 Damien Le Tallec (12)
3-2 Elano (53)
3-3 Darijo Srna, selvmål (80)
4-3 Juan Pablo Francia (90)
MOM: Elano (Barcelona)
Tilskuere: 24971
Spillernes karakterer: http://i40.tinypic.com/2z3xutc.jpg

Ligue 1

Paris FC - Nancy 4-1
1-0 Arturo Vidal (33)
2-0 David Rochela (56)
2-1 Moncef Zerka (80)
3-1 Achille Emana (84)
4-1 Henri Saivet (90)
MOM: Arturo Vidal
Vi spiller en rigtig god kamp i dag. Spillerne er ovenpå efter kampen mod Barcelona, og fortsætter i samme spor. Emana scorer sit første mål, og laver også en assist. Det er det her han er købt for. Det er det her jeg håber at se meget mere til.

Paris FC - Lens 2-2
0-1 Mikhail Afanasiev (19)
1-1 Damien Le Tallec (28)
1-2 Darijo Srna, selvmål (44)
2-2 Henri Saivet (84)
MOM: Damien Le Tallec
Srna laver endnu et selvmål, og endda lige før pausen. Ikke det allerbedste resultat at gå til pause på. Bafetimbi Gomis har spillet dårligt på det sidste, og bliver skiftet ud med Saivet, som igen viser sin målfarlighed.

Uefa-cup, gruppespillet sidste kamp

Everton - Paris FC 3-2
1-0 Yakubu (16)
2-0 Andy Johnson (19)
3-0 Yakubu (25)
3-1 Damien Le Tallec (26)
3-2 Toto Tamuz (63)
MOM: Yakubu (Everton)
Sikke en sløj start! Vi er bagud med 3 allerede efter 25 minutter!! Heldigvis får Le Tallec reduceret kort efter deres tredie mål. Vi presser og presser i anden halvleg, og det er lidt ufortjent at vi ikke får det ene point. Vi har 11 skud inden for målrammen mod Evertons 4 skud.
Vi slutter på 2. pladsen i gruppen: http://i42.tinypic.com/wcclsk.jpg

Der er trukket lod til Uefa-cuppens første Knock-out runde. Vi skal møde Dynamo Kiev, og den første kamp spilles hjemme på Stade Charléty den 17. feb. 2011.

Vi har købt en ny målmand, som skifter til os her til nytår. Det er Logan Bailly som kommer fra den Belgiske klub Standard. Vi måtte give 30 mio kr. for ham, og han kommer til at kæmpe med Fraga om pladsen i målet. Bailly er 24 år, og et stort talent.
Logan Bailly: http://i39.tinypic.com/23j1f9w.jpg

Stillingen i Ligue 1 ved vinterpausen: http://i44.tinypic.com/255ufbp.jpg

Leo Schwechlen blev valgt til Årets spiller under 23 år.
Jeg blev valgt til Årets manager i Ligue 1.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar