tirsdag den 5. maj 2009

En blog om Paris FC - 29. del. Sæsonoptakt

1. aug. 2011

Sommerferien er blevet brugt til at rydde op i truppen. Nogle spillere er blevet solgt, og andre er kommet til. Vi har solgt spillere for 320 mio kr. og købt ind for 167 mio kr.

Spillersalg >>>
Miguel Àngel Fraga til Lazio for 90 mio
Bafetimbi Gomis til Livorno for 75 mio
Thiago til Marseille for 67,5 mio
Juan Pablo Francia til Bochum for 43 mio
Distel Zola til Marseille for 47 mio

Spillerindkøb <<<
Mathías Fernández fra Villarreal for 48 mio
Jean II Makoun fra Lille på fri transfer
Nené fra Monaco på fri transfer
Yury Zhirkov fra Bordeaux for 115 mio

Først og fremmest er der kommet et par ungdomsspillere til. Det er 3 unge spillere med stort potentiale, og som vil komme til at starte på U/18 holdet eller reserveholdet.
De 3 spillere er Thor Christian Martinsen, Leonardo og Patrik Martini.

Desuden er der kommet 4 store navne til klubben. Det er efterhånden længe siden at jeg skrev kontrakt med Nené og Makoun, og det er også lykkedes at lokke Mathías Fernández og Yury Zhirkov til klubben. Det er fire handler som jeg er meget tilfreds med.

Superteknikeren Fernández er tiltænkt en plads på den offensive midtbane, kan også bruges på venstrekanten. Makoun er en defensiv midtbanemotor med stor arbejdskraft. Nené kan spille alle de offensive pladser, men er hentet som afløser for Alonso på højre midtbane. Nené kom i øvrigt på årets hold sidste sæson, og er en god tekniker og rigtig dygtig til dødbolde. Zhirkov indtager venstrekanten og vil være førstevalg på den plads.


Arturo Vidal er blevet ny anfører efter salget af Distel Zola. Mathías Cahais er blevet udnævnt til viceanfører.

Træningskampene er gået som de plejer. Vi har spillet 6 kampe, og vundet dem alle med en målscore på ialt 26-4.

Den første vigtige kamp for Paris FC var en såkaldt "Mesterskabspokal"-kamp. En slags Charity Shields hvor mestrene og pokalvinderne mødes lige inden starten på Ligue 1.

Kampen blev spillet her i Paris på vores hjemmebane Stade Charléty.

Paris FC - Lyon 3-2
1-0 Mathías Fernández (47)
2-0 Henri Saivet (61)
2-1 Ciprian Marica (79)
2-2 Ciprian Marica (81)
3-2 Oleg Husyev, selvmål (90+5)
MOM: Diego Cavalieri, Lyon
Det blev en begivenhedsrig affære. Vi sender den ene afslutning afsted efter den anden, men kan ikke få bolden over stregen i første halvleg. Lyons målmand står en pragtkamp, og viser at der var fortjent at han kom på årets hold i sidste sæson. Heldigvis får vi scoret lige efter pausen, og det er debutanten Fernández som scorer det første mål. Saivet øger til 2-0 inden Marica med sine to mål sørger for spænding til sidst. Efter et massivt pres får vi heldigvis scoret til allersidst i kampen. Det er Huseyv som er uheldig med at rette et skud af, så den snyder Cavalieri i målet. Lyon-keeperen får efter kampen karakteren 10 af medierne. Det er det højeste man kan få, og han havde også rigtig mange gode redninger.

Vi slår Pokalvinderne, og vinder endnu en pokal, og det er helt fortjent. Vi har bolden mest, og har også langt de fleste chancer. Skudstatistikken vandt vi med 30-8.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar